mandag den 2. september 2013

Erie, Colorado

Så er jeg landet trygt og godt i Erie, wow her er varmt og flot.
Fløj fra NYC kl. 6:14 i morges, hvor jeg fløj til Charlotte og fra Charlotte til Denver. Landede kl. 11:00 i Denver, hvor Amber, Jeremy, Easton, Jamis og Ambers kusine Laurel kom og hentede mig, KÆMPE bil kan jeg godt sige jer. Vi kørte til Target, en butik, så jeg lige kunne få en bikini, da vi skulle til poolen senere hen. 
Ved 12 tiden var vi hjemme, så fik jeg pakket lidt ud, men så kom Nanna, så nåede ikke at få pakket helt ud.

Vi tog til poolen, som ligger 2 minutter væk fra hvor de bor, men desværre lukkede den i dag, da dette var den sidste officielle sommerdag. Har allerede fået lidt sol, så meget skal der ikke til.
Da vi kom hjem fik jeg pakket det sidste ud og så blev Nanna hentet. Hver mandag har familien en "family night", hvor de spiller, beder, synger og har det sjovt, det er super hyggeligt. På programmet har de også noget kaldt "lesson", altså lektion, hvor Jamis i dag viste et klip om en dreng, som var handicappet, han kunne ikke gøre noget som helst, men han havde en speciel ven, som hjalp ham. De besluttede at lave et triatlon sammen, dog ikke helt så langt. Så ham, der ikke var handicappet løb, svømmede og cyklede med han den handicappede, jeg var lige ved at græde.. ja man skulle nok have set det.

Aftensmaden fik vi ret sent, det var bare tortillas, da ingen af os rigtig var sultne. - Forresten mor så har jeg lige lavet min egen madpakke til i morgen og jeg har vasket tøj.. For i morgen skal jeg allerede op på skolen, så jeg kan få mit skema, måske endda også starte, nu må vi se. Håber virkelig, kunne også godt tænke mig at spille volleyball, det har de nemlig på skolen, ville hellere spille fodbold, men det har de desværre ikke.
Nu er kl. ved at være 21:30 her, så må hellere smutte i seng skal op 5:45 i morgen, så vi kan komme op på skolen og få klaret nogle ting.. 

JFK lufthavn, kl. 4:50

Charlotte lufthavn


ELSKER min seng!!!!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar