lørdag den 27. juli 2013

Vente.. Vente.. Vente


Synes ikke rigtig, at jeg laver andet end at tænke på, hvilken familie mon jeg får? Hvor skal jeg bo henne af, og sådan nogle ting. Det er helt vildt underligt at tænke på alle de ting. Her for tiden vil jeg nok ikke blogge så meget, først når jeg får en familie og sådan noget og får det hele på plads. Alting er sendt ind, har fået visum, så mangler kun familien. Det bliver så spændende, glæder mig helt vildt

Her i denne uge har jeg været i sommerhus og bare slappet fuldstændig af sammen med svigerfamilien, det var super hyggeligt. Synes bare tiden flyver afsted. Har jo bøjle på, men den skal også snart af, elsker alting for tiden. Savner selvfølgelig en masse og sådan, men det bliver fedt at komme af sted og opleve nogle andre ting.. 
Håber folk har en fantastisk sommerferie, det har jeg i hvert fald, ind til videre!






torsdag den 18. juli 2013

Saying goodbye..

Som en start, vil jeg gerne fortælle, at jeg i løbet af august-september tager til USA. Jeg skal gå på high school i 10 måneder derover, hvilket nok skal blive helt vildt fedt, jeg glæder mig så sindssygt meget. Jeg har ikke fået værtsfamilie, altså dem jeg skal bo hos. Så har ingen idé, hvor jeg skal hen, eller, hvornår jeg skal af sted, lidt underlig følelse.

Fra i går til i dag var jeg sammen med en veninde, som tager til USA i morgen, hvor hun også skal gå på high school. Hun har selv familie derover, som hun så skal bo hos i et år. Det er vildt underligt at tænke på, at hun allerede skal af sted, tror ikke helt det er gået op for mig, kommer til at savne hende helt vildt. Måske er jeg så heldig, at jeg kommer til Colorado i nærheden af, hvor hun er, det ville være så fedt, tror jeg.
Det var helt ubehageligt at skulle sige farvel til en af mine bedste veninder, ja faktisk min bedsteveninde. Glæder mig til at skulle se hende igen, heldigvis er der noget, der hedder Skype.