Her de sidste 3 dage har jeg været syg og der er ikke noget der bringer mere hjemve end at være syg, man savner sin mor, sin familie, som altid er der og passer på en når man er syg. Når man er lille og ens mor tager en med på arbejde og passer på en, når hun bliver hjemme og ser film og spiller spil med dig. Også når man er så syg og kaster op, at hun kalder på din papfar og beder ham tørre op, for ellers kaster hun selv op, måske endda ned i nakken på dig. Eller hvis han ikke er hjemme og hun ringer efter din moster eller mormor, for hun er selv i panik! Der er intet bedre end ens mors omsorg, når man ligger med snot i hele ansigtet og hoster som en søløve - at kunne ligge inde ved hende og sove, så man føler sig tryg. Eller hvis man er syg juleaften, ikke er sulten, bare er træt og har det dårligt og din far så bærer dig rundt om det juletræ, for danse om det, det skal du - sådan er traditionen.
Tingene kan til tider være hårde, og jeg ved min værtsfamilie hjælper alt hvad de kan, spørger om jeg behøver noget, om de skal hente noget til dig, men det er bare langt fra det samme som at have ens familie til at passe på en.
Alle de venner man havde derhjemme, eller kæreste man ser have det super hyggeligt med en masse nye mennesker, vide at man ikke ser dem før til sommer. Har de glemt dig? Har de fundet nye bedre venner? Jo den tanke kommer da nogle gange et smut forbi, men alt i alt, ved jeg da bare, at dem der er der når jeg kommer hjem, er rigtige venner - nogle der gider mig og ikke bare giver slip fordi jeg er på den anden side af jorden..
De festbilleder der bliver taget, hvor jeg tit ønsker jeg kunne være med og have det sjovt. Også snapchats der bliver sendt, aaarh selvom jeg elsker opdateringer fra andre, så ville jeg ønske nogle gange, at jeg selv var der. I sær når jeg ser billeder af dem jeg var tættest med, piger og drenge, jeg bare ingen kontakt har med længere, får jeg helt lyst til at være der sammen med dem og finde kontakten igen, men altså igen det er bare de rigtige venner og det er det der gør ondt. I skal bare vide, at jeg savner jer allesammen, hver og en, selv folk jeg har været uvenner med, folk jeg ikke kan lide, og folk jeg kan lide og elsker, for i har gjort mine skoleår fantastiske, i har gjort dem til de de var. Nogle gange, faktisk tit, ville jeg ønske folkeskolen ikke var over - ville ønske vi alle sammen var samlet :-)
Men tro mig i må langt fra tro jeg har truffet et forkert valg ved at tage herover - jeg ved dette bliver et oplevelsesrigt ophold. Jeg er så glad for jeg tog dette valg, har endnu ikke fortrudt det og det er jeg 100 på jeg ikke kommer til. Her er virkelig fedt og man oplever alting på en helt ny måde - du skal klare dig selv, lidt ligesom at flytte hjemmefra, bare en lille prøve. At være en udvekslingsstudent er noget jeg vil opfordre alle til, helt sikkert!!!!
